Eksamen er torsdag den 28. oktober kl. 16.00-19.00 på Peter Bangsvej 36, Frederiksberg.
Se eventuelt www.rejseplanen.dk

Du skal være på plads kl. 15.30 ifølge reglerne.  MEN KOM HELLERE I GOD TID!
Man går ind fra en gård, så stedet er ikke så let at finde, hvis man kommer i sidste øjeblik.

Medbring studiekort og eksamensnummer.  Hvis du ikke har dem, så prøv at skaffe dem NU.
Eksamensvagterne er meget skrappe og bureaukratiske, som de jo skal være.

Husk også nummeret på det lokale, hvor du skal være i.  Det får du oplyst på punktKU. 
Det er lidt vigtigt, hvis vi skal undgå for megen stress og forvirring.

Eksamen er skriftlig uden hjælpemidler.

Man skriver på pc, der befinder sig i eksamenslokalet.  Man skal ikke medbringe sin egen pc. 

Man får 6 eksamensspørgsmål.  Man skal besvare 5
(Det er vigtigt at du besvarer 5 eller prøver på det, så husk at prioritere tiden).
Men bestemmer selv, hvilket af de 6 som man fravælger.

(Nogle vælger at besvare alle 6 for at være på den sikre side.  DET SKAL MAN IKKE.
Man dumper dog ikke, hvis man absolut ikke kan lade være.)

Besvar gerne spørgsmålene i den stillede rækkefølge. 
Og begynd gerne hvert nyt spørgsmål på en ny side.

Hvis man har fulgt undervisningen vil alle eksamensspørgsmålene være kendte. 
De 6 spørgsmål bliver udtrukket fra den pulje af spørgsmål, der er blevet stillet i forbindelse med forelæsningerne.
Puljen af spørgsmål kan hentes HER,

Ved besvarelsen skal bruges et sprog, som læreren kan forstå (f.eks. dansk, norsk, svensk og engelsk). 
Man må gerne blande.

Forvent at resultaterne foreligger omkring 1. december.

GOD FORNØJELSE!