Almenpsykologiske tekster
Almenpsykologi er den teoretiske disciplin, der beskæftiger sig med det fælles i psykologien, psykologiens grundstruktur. Den første psykologi grundlagt af Aristoteles var en almenpsykologi. Efter 1600-tallets naturvidenskabelige gennembrud var intet imidlertid længere uproblematisk, for hvordan skulle fysikkens begreb om kausalitet forenes med psykologiens begreb om intentionalitet? Og efter Darwin hvordan skulle erkendelsen af mennesket som et dyr afstemmes med dets helt særlige væren? På sådanne spørgsmål blev psykologien splittet op i tilsyneladende uforenelige retninger, og projektet om psykologiens samlende grundlag forsvandt i stridighederne. Sådan er psykologiens tilstand fortsat. Taler man i dag overhovedet om almenpsykologi, så refererer man som regel til en buket af specialdiscipliner og ikke til et samlet billede.
De færreste andre videnskaber har ment at kunne undvære en central teoretisk akse at samles om, men psykologien er i en privilegeret position. Vi mennesker er nemlig selv det psykologiske genstandsområde og behøver ikke teori for intuitivt at få det til at hænge sammen. Dette forklarer, hvorfor psykologien uden en samlende teori alligevel har kunnet være en så stor praktisk succes. Det forklarer også, hvorfor psykologien har ment at kunne klare sig uden en samlende almenpsykologisk teori.
Fra tid til anden har historiske omstændigheder imidlertid sat det almenpsykologiske projekt midlertidigt på dagsordenen. I de første årtier af det tyvende århundrede var det levende i Tyskland takket være bl.a. Karl Bühler og William Stern. Fra Tyskland flyttede det i de næste årtier til Rusland, hvor Sergei Rubinstein og Alexei N. Leontjev bør nævnes. Herfra kom det i 1970'erne tilbage til Tyskland - og herfra også til Danmark.
Dansk psykologi befandt sig i de år i et vadested. Psykologisk Laboratorium ved Københavns Universitet, grundlagt i 1885 som en klon af Wilhelm Wundts, havde i de sidste fyrre år været domineret af en skole kaldet Københavnerfænomenologien. Med studenteroprøret i 1968 var dørene blevet slået på vid gab, og alle psykologiens paradigmer og retninger havde meldt deres ankomst. Men hermed også - hvis man ikke bare ville vælge en personlig favorit - en kæmpe udfordring: Hvordan kunne alle disse forskellige indsigter bringes til at hænge sammen? Ikke mindst, hvordan kunne naturvidenskabelig og fænomenologisk psykologi uden tab anbringes i en fælles ramme? Sådanne spørgsmål åbnede i de næste årtier et almenpsykologisk vindue i Danmark, hvor mange forskere bidrog med originale ideer.